BAG MANGE AF KLUBBENS BEDSTE ØJEBLIKKE!

Skrevet den 1. juni, 2026

Hos Allesø GF Fodbold er vi utrolig glade for at kunne offentliggøre, at vi har indgået en klubaftale med Marketing Media. 🤝

Mange af jer har allerede set Marketing Medias arbejde – uden nødvendigvis at vide det.

Det er nemlig Morten Beck, indehaver af Marketing Media, som gennem længere tid har hjulpet klubben med at forevige mange af de øjeblikke, der gør Allesø Fodbold til noget særligt. 🙌

Blandt andet har Morten stået bag billeder fra 1. holdets kamp mod Bogense, Allesø Pokal Cup, Nytårsløbet 2025 og senest de nye portrætbilleder af vores trænere og bestyrelse, som allerede nu kan findes på vores hjemmeside. 📷⚽️

Billeder er med til at fortælle historien om klubben, skabe synlighed omkring de mange aktiviteter og ikke mindst bevare de minder, der opstår gennem fællesskab, fodbold og frivillighed.

Derfor er vi også rigtig glade for, at samarbejdet nu er blevet formaliseret gennem en klubaftale, som styrker samarbejdet mellem Marketing Media og Allesø GF Fodbold.

Marketing Media arbejder med professionel videoproduktion og visuel formidling for både lokale og nationale virksomheder og har gennem årene produceret et stort antal film- og medieproduktioner.

Vi sætter stor pris på opbakningen og ser frem til mange flere gode oplevelser foran Mortens kamera i fremtiden. 📸

Tusind tak til Marketing Media og Morten Beck for støtten til Allesø GF Fodbold. 🖤❤️