HAR DU LYST TIL AT BLIVE EN DEL AF VORES PIGEHOLD? VI HAR PLADS TIL FLERE!

Skrevet den 4. november, 2026

Vores U10-U11-U12-piger i Allesø GF Fodbold søger nye holdkammerater! ⚽️
 
Vi er en gruppe glade piger, der holder af at spille fodbold, have det sjovt sammen og være en del af et hold, men vi vil rigtig gerne have flere piger med på holdet! 👧
 
Til foråret skal vi spille 8-mands kampe på C-niveau. Der er plads til alle – uanset om du har spillet fodbold før, eller om du gerne vil prøve kræfter med sporten for første gang.
 
Kom forbi og mærk stemningen! 🙌
 
Vi er gået indenfor for vinteren, og derfor træner vi lige nu:
 
📅 Fredag kl. 17.00-18.00
📍 Allesøhallen, Søhuvej 255, 5270 Odense N
 
Du er meget velkommen til at kigge forbi en træning, hilse på pigerne og se, om det kunne være noget for dig.
 
Når du starter i Allesø, får du:
✅ 2 gratis prøvetræninger
✅ En tryg opstart med fokus på trivsel
✅ Mulighed for at aftale et opstartsforløb – fx hvis du kommer fra en anden klub
 
ET GODT STED AT UDVIKLE SIG – BÅDE SOM SPILLER OG HOLDKAMMERAT ❤️
 
I Allesø GF Fodbold har vi et stort fokus på breddefodbold, trivsel og fællesskab. Vi er netop blevet kåret som Årets Fynske Børne- og Ungdomsklub 2026, og vi er stolte af det arbejde, der hver dag bliver lagt i vores børne- og ungdomsafdeling.
 
Som DBU Børneklub prioriterer vi børnenes trivsel samt uddannelse af vores trænere. Alle vores aktive børnetrænere har i dag minimum UEFA C1-uddannelse.
 
Derudover tilbyder vi til denne aldersgruppe Teknisk Træning hver fredag i forårs- og efterårssæsonen, hvor klubbens 1. holdstræner Per Petersen og sønnen Stefan Petersen står for træningen.
 
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG? ⚽️
 
Så tag fat i træner Morten Terkelsen på 📱 9955 6283, hvis du vil høre mere om holdet eller aftale, at du kommer forbi til en træning.
 
Vi glæder os til at møde nye piger! 🖤❤️