ØENS HOLD KAMP PÅ STADION – OG ET GLÆDELIGT GENSYN MED EN TIDLIGERE ALLESØ-DRENG!

Skrevet den 3. november, 2026

Søndag den 1. november var Allesø Fodbold inviteret på Nature Energy Park af OB som en del af Øens Hold. Det tilbud var der heldigvis mange, der havde lyst til at tage imod. 👏

Hele 70 fodboldglade børn og voksne fra Allesø tog turen til stadion for at bakke op om OB i kampen mod gæsterne fra Silkeborg. Og sikke en dag at være på stadion! ⚽️🙌

Efter Silkeborgs lidt heldige føringsmål fik OB stille og roligt fat i kampen. Det gjorde oplevelsen endnu bedre, at vi samtidig kunne glæde os over at se en tidligere Allesø-dreng i startopstillingen, Magnus Andersen.

Magnus leverede en god indsats i højre forsvarsside med flere gode aktioner – også frem ad banen. Og som prikken over i'et stod han for assisten til Christian Gammelgaards udligning til 1-1.

Godt spillet, Magnus! 👏🖤❤️

En stor tak til OB for invitationen og for at give vores medlemmer mulighed for en god fodboldoplevelse. Det giver lidt ekstra til fællesskabet, når vi også kan mødes uden for vores egne baner og sammen få lov til at opleve byens hold på stadion. 🤍💙