EN GOD PRÆSTATION – MEN IGEN BLEV MARGINALERNE DYRE!
Skrevet den 3. oktober, 2026
KFUM gæstede i eftermiddag BYGMA Arena, og på papiret var det en opgave, der krævede noget ekstra. ⚽️
Udeholdet befinder sig i den gode ende af tabellen, mens Allesø fortsat kæmper i den modsatte ende. Derfor var opskriften klar fra første fløjt: Der skulle være tænding, intensitet og mod til at gå ind i kampen. 🔥
Allesø kom godt fra start. Der var flow i spillet, og hjemmeholdet viste fra begyndelsen, at man ikke havde tænkt sig at lægge sig ned for et KFUM-hold, der kom med masser af selvtillid fra toppen af rækken.
Alligevel var det gæsterne, der efter 17 minutter kunne bringe sig foran. ⚽️
Det er netop dér, man får et billede af forskellen på at være et hold, hvor tingene går ens vej, og et hold, der kæmper for at få marginalerne vendt.
Når der er tur i den, og resultaterne og marginalerne følger med, så lykkes de små ting. Som bundhold får man sjældent noget foræret.
Det blev også overskriften på dagens kamp.
Allesø spillede en god kamp. 👊 Men det rakte ikke.
Efter en periode, hvor hjemmeholdet fortsatte med at presse på, kom den fortjente udligning. Et hjørnespark endte hos Søren Hessellund Petersen, som sendte bolden i nettet til 1-1. ⚽️🔥
En scoring, der var helt i tråd med kampbilledet og Allesøs gode periode.
Glæden varede dog kort. KFUM slog tilbage, og inden pausen lå bolden igen i nettet bag Allesøs keeper. 1-2 ved pausen. ⏱️
Anden halvleg fortsatte i samme spor. Allesø viste vilje og tro på tingene, og så kom belønningen. 💪
Patrick Schlaikjær Petersen steg til vejrs i KFUM-feltet og fik med et flot hovedstød sendt bolden i nettet til 2-2. ⚽️💥
Men så kom den igen. Den lille marginal!
KFUM fik scoret til 2-3, og trods en ihærdig afslutning fra Allesø lykkedes det ikke at finde endnu en udligning.
Dermed måtte Allesø endnu en gang forlade banen uden point. 😔
Drengene leverede en god kamp og blev på ingen måder udspillet, men marginalerne er bare ikke på vores side, og i den tunge ende af tabellen skal der ikke meget til, før en god præstation ikke bliver belønnet.