Konkurrence
🏆 Vind 2 billetter til Fynsk Fodbold Award 2026 i Odense Idrætshal – For medlemmer, forældre & frivillige

VI SKAL TILBAGE PÅ SPORET!

Skrevet den 4. september, 2026

Lørdag kl. 11.00 er der igen kamp på BYGMA Arena – og denne gang venter MG & BK. ⚽️🔥

Efter en godkendt start på sæsonen med to velspillede kampe og ét point på kontoen, har vi desværre ikke ramt det niveau, vi selv forventer, i de seneste to opgør mod Dalum og Næsby.

Det må vi ikke lade rokke ved vores selvforståelse, ambitioner eller troen på, at vi kan lykkes i GF Fyn Serien!

For vi ved, at vi kan spille bedre.
Måske er det netop derfor, at lørdagens opgør bliver ekstra interessant.

Inden sæsonstart var der næppe mange, der havde spået, at kampen mellem Allesø og MG & BK efter fire runder skulle være et opgør mellem to hold i den tunge ende af tabellen.

Men her er vi.

Lørdag skal vi forhåbentlig se et Allesø-hold, der rejser sig, finder energien og viser, at vi er langt bedre end det niveau, vi har ramt i de seneste to kampe. 💪⚽️

Det kræver noget af drengene på banen – men det kræver også noget af os omkring holdet.

📅 Lørdag 5. september
⏰ Kl. 11.00
📍 BYGMA Arena
⚽️ Allesø GF – MG & BK
🎟️ Entré: 20 kr.

Klubhuset er naturligvis åbent med salg af franske hotdogs og kolde drikke 🌭🥤
Efter en regnfuld uge tilbyder vi i dagens anledning også kaffe og hjemmebagt kage ☕🍰

Husk at alt salg støtter klubben og vores spillere. 🖤❤️

Så kom på BYGMA Arena og bak drengene op fra første fløjt! 📢

Vi ses på lægterne! 👊